Cat Stevens

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Cat-Stevens

Hvem spiller på bordet, når musene er ude?

thumb|300px|right Cat Stevens - nu Yusuf Islam - før Steven Demetre Georgiou, var født i 21. juli 1948 af en græsk-cypriotisk far og en svensk mor og voksende op i England. Ikke underligt at han ikke kunne finde ud af hvad han hed, hvor han boede eller hvilken tro der var værd at satse på.

[redigér] De dårlige år

Mens synge det kunne han. Han startede med en plade, med masser af overproduceret lyd, som alle i 1966 satsede på, når de ikke kunne skrive sange som The Beatles eller vrikke med hofterne som Mick Jagger. Til gengæld var der en sang om en hund. Den var der ikke mange der købte. Så prøvede han igen i 1967 med "New Masters". Samme stil og kedelige melodier. Til gengæld var der en sang om en kat. Ja, ja, for en gangs skyld var toeren, da lige så god som etteren.

[redigér] De gode år

Heldigvis blev Cat Stevens meget syg af tuberkulose, så vi slap for en ny plade i 1968. Og i 1969 hostede han stadigvæk. Men han fik da tænkt over tingene, så da han kunne synge igen, var det med en betydeligt mere enkelt lyd med den akustiske guitar i forgrunden og tit uden hverken trommer eller bas. Til gengæld var melodierne skruet så godt sammen at de næste 3-4 LP'er nærmest udelukkende bestod af hits. Der var dog ikke nogen numre med hverken hund eller kat.

Så nåede vi 1973. Pludselig var det blevet populært med konceptalbums med alenlange numre, som blandt andet "Thick as a Brick" med Jethro Tull, så det skulle Cat også lige prøve med "Foreigner". Så skulle der lige flirtes med Buddha og lidt chokolade for at få det til at glide ned. Og ned det gik det. Cat skulle pludselig spille keyboard hele tiden og prøve et nyt koncept af med "Numbers" som bestod af forskellige numre. Og skidt gik det.

[redigér] De slemme år

Panikken steg og salgstallende faldt, så Cat Stevens tog til Danmark og indspillede "Izitso" i 1977, som stadig havde keyboards, men dog alligevel mindede lidt om de gode gamle dage i 1972. Så gad Cat ikke mere, men skulle lige levere en plade mere ifølge kontrakten. En katastrofal dårlig plade. Måske fordi Cat havde været ved at dø under en svømmetur ved Malibu Beach.

[redigér] De senere år

Nå, da han fik vejret igen konvertede han til Islam og skiftede samtidigt navn. Og indspillede en del CD'er i 90'erne, som man vist skal være en meget stor fan for at gide høre på.

Personlige værktøjer