Big-Bang teorien
Fra Spademanns Leksikon
"Noget lignende skete engang i min have! Faktisk var det lige her ovre ved rosenbusk..."
~ Søren Ryge om Big-Bang teorien
"Sludder. Fra ende til anden"
~ Gud
Big bang er en kosmologisk teori for Universets skabelse. Teorien blev primært udviklet, fordi de fleste astronomer synes at den vigtigste teori på den tid, Steady State-kosmologien, var for kedelig — den generelle opfattelse var, at der "skulle mere knald på", og så lå titlen på hele projektet jo sådan set lige til højrebenet...
[redigér] Bliv klogere
| KA-BOOOOOOOOO- OOOOOOOOOOOO- OOOOOOOOOOOO- OOOOOOOOOOOO- OOOOOOOOOOOO- OOOOOOOOOOOO- OOOOOOOOOOOO- OOOM... klir-klir- glasskår! |
I modsætning til Steady State-teorien (som siger at der aldrig sker en skid, der hvor jeg bor), siger Big Bang at hele Verden blev skabt i et gevaldigt knald — hvis denne teori er korrekt, har braget i den forbindelse været højere end såvel Runde Tårn som Bob Marley (når denne netop havde røget en seriøst stor joint). Det har lydt omtrent som beskrevet i rubrikken til højre.
Samtidig gjorde den uforholdsmæssigt høje mængde nulpunktsstråling og interspatialkvarkér interferensbølger, at befolkningen på Fyn, som dengang stadig var dansk område, blev, ja, fuldstændig fucked up. De blev smidt for porten og dannede deres egen lille bananrepublik, nemlig Sverige.
Det er endnu uklart hvad der forårsagede Big Bang, men formodentlig var der tale om en lettere umoden rum-alf der skulle prøve det klassiske nummer med at stikke ild til egne prutter...
Det høje brag skræmte alle galakser fra vid og sans, med det resultat at de lige siden lidt før Ruder Konge var brint, har spænet alt hvad de kan, væk fra der hvor knaldet skete. Hubble, manden der var durkdreven nok til at få et rumteleskop opkaldt efter sig, målte farten på de skræmte galakser, og sammenholdt med antallet af galaksefodspor i rumtiden kunne han beregne at Big Bang skete for rundt regnet 217 år og 164 382 996 314½ måned siden, vistnok en frostklar onsdag eftermiddag klokken lidt i tre — og at det skete et sted der ligger længere væk end Roskilde[1].
Et af kostmologiens helt små spørgsmål er nu, hvad der skal ske med de løbske galakser. Taber de en dag pusten af det renderi? Ender de med at blive skidesure, for så at gå tilbage til deres udgangspunkt for at gi' det Big Bang en røvfuld?
Big Bang-teoriens tilhængere mener at have ret, fordi man kan høre at Big Bang endnu ikke er færdig med at grine over den lille svinestreg det lavede med de stakkels galakser; det kaldes den komiske baggrundsstråling...!
[redigér] Ting som eksisterer på grund af big bang
- Osama Bin Laden
- Pamela Anderson
- Bilka
- 1 milliard kinesere
- Hende den lækre fra parallelklassen
[redigér] Bliv endnu klogere her
- ↑ Bemærk at Hubble ikke havde en GPS, men benyttede en sekstant, hvilket ikke er helt så præcis, da stjernerne jo flytter sig længere og længere fra hinanden.


