Big Bang-teorien

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Bigbang

Da vi ikke rigtig ved hvordan Big Bang så ud, viser vi i stedet hvordan det gerne måtte have set ud

"In the beginning was the Word, and the Word was with God, and the Word was God"

~ Gud om ord


"Noget lignende skete engang i min have! Faktisk var det lige herovre ved min rosenbusk..."

~ Søren Ryge om Big-Bang teorien


"Og på førstedagen var der stor-skrald"

~ René Descartes


"Sludder. Fra ende til anden"

~ Gud


"Pludselig så jeg sol, måne og stjerner"

~ Anonym


[redigér] Baggrund

Big bang er en kosmologisk teori for Universets skabelse. Teorien blev primært udviklet, fordi de fleste astronomer syntes, at den vigtigste teori på den tid, Steady State-kosmologien, var for kedelig — den generelle opfattelse var, at der "skulle mere knald på", og så lå titlen på hele projektet jo sådan set lige til højrebenet...
Ved denne begivenhed skabtes alle atomerne, grundstofferne, tid og penge.[1] Også flere lovmæssigheder var med i Big Bang velkomstpakken, såsom Grundloven, Loven om ubesjælede tings iboende perversitet og Relativitetsteorien.[2]


Det fiktive site Wikipedia har en totalt misvisende artikel om Big Bang, hvorfra vi kan citere:

"Udtrykket Big Bang benyttes både i snæver forstand til at referere til det tidspunkt, da den observerede ekspansion af universet ifølge Hubbles lov[3] begyndte — beregnet til at være sket på en onsdag eftermiddag for 13,7 milliarder (1,37 × 10^10) år siden (±2%) — og i mere almen forstand til at referere til det fremherskende kosmologiske paradigme, som forklarer universets oprindelse og ekspansion, tillige med dets sammensætning af urstof ved nukleosyntese, som forudsagt af Alpher-Bethe-Gamow teorien."[4]


[redigér] Bliv klogere

KA-BOOOOOOOOO-
OOOOOOOOOOOO-
OOOOOOOOOOOO-
OOOOOOOOOOOO-
OOOOOOOOOOOO-
OOOOOOOOOOOO-
OOOOOOOOOOOO-
OOOM... klir-klir-
glasskår!

Helt grundlæggende blev Big Bang forårsaget af et kollaps i et superstort sort hul i et af de parallelle universer, der ligger hele vejen rundt om os. Det sorte hul havde opnået en kritisk masse på en googol alepher,[5] og kollapsede derfor ovenpå sig selv i en gigantisk implosion, der gav voldsomme tyngdekraftbølger gennem hele rum-tiden, da en ny lille boble opstod mellem de øvrige universer. I holocæntiden fandt den fremherskende livsform[6] i dette univers ud af, at deres version af virkeligheden ikke omfattede det såkaldte Steady State-univers. Men i øvrigt var denne tid præget af en kakofoni af teorier om alt muligt ...[7]

Et af kosmologiens helt små spørgsmål er nu, hvad der skal ske med de løbske galakser. Taber de en dag pusten af det renderi?[8] Ender de med at blive skidesure, for så at gå tilbage til deres udgangspunkt, for at gi' det Big Bang en røvfuld?[9]


[redigér] Indvendinger

Da lyd defineres som noget, der bliver hørt, og da der ikke var nogen, der hørte noget (af gode grunde), menes hele teorien at være en værre omgang sludder. Og så findes der i øvrigt ikke lyd i det lufttomme rum.

Læg vel mærke til, at man ikke alene angiver en forkert datering,[10] men også opfinder fiktive ord som paradigme og nukleosyntese, bare for at virke kloge.

Da Big Bang-teorien helt åbenlyst giver mulighed for dannelse af et uendeligt antal parallelle universer, så er der selvfølgelig også et tilsvarende antal Big Bang-teorier, fx denne her.


[redigér] Ting som eksisterer på grund af Big Bang

[redigér] Bliv endnu klogere her

  1. Det er senere påvist, at tid er penge
  2. For ikke at glemme Færdselsloven, De uskrevne Regler og Søfartsreglerne
  3. Denne teori er dog forlængst undsagt af atomfysikeren og finansmanden Stephen Hawking, Dansk Handicapforbund og hydrocefalikeren Milena Penkowa
  4. Også noget, de har opdigtet. Ingen hedder sådan noget
  5. på den metriske skala
  6. delfinerne
  7. I modsætning til Steady State-teorien (som siger, at der aldrig sker en skid, der hvor jeg bor), siger Big Bang, at hele Verden blev skabt i et gevaldigt knald &mdash. Hvis denne teori er korrekt, har braget i den forbindelse været højere end såvel Rundetårn som Bob Marley (når denne netop havde røget en seriøst stor joint). Det har lydt omtrent som beskrevet i rubrikken øverst til højre. Samtidig gjorde den uforholdsmæssigt høje mængde nulpunktsstråling og interspatialkvarkernes interferensbølger, at befolkningen på Fyn, som dengang stadig var dansk område, blev, ja, fuldstændig fucked up. De blev smidt på porten og dannede deres egen lille bananrepublik, nemlig Sverige.
    • Indvending fra en fynbo - ovenstående er helt og aldeles misvisende!!
    Det er endnu uklart, hvad der forårsagede Big Bang, men formodentlig var der tale om en lettere umoden rum-alf der skulle prøve det klassiske nummer med at stikke ild til sine egne prutter... På det lidt mere useriøse plan, kunne der være tale om, at et sort hul i et parallelunivers har opnået kritisk mængde og er imploderet ind i det, som har skabt vort univers. Det høje brag fra Big Bang skræmte alle galakser de øvrige universer fra vid og sans, med det resultat at de lige siden Ruder Konge var brint knægt, har forsøgt at spæne, alt hvad de kan, væk fra der, hvor knaldet skete. Hubble, manden der var durkdreven nok til at få et rumteleskop opkaldt efter sig, målte farten på de skræmte universer, og sammenholdt med antallet af galaksefodspor i rumtiden, kunne han beregne, at Big Bang skete for rundt regnet 217 år og 164.382.996.314½ måned siden, vistnok en frostklar onsdag eftermiddag klokken lidt i tre nul (da tiden jo ikke eksisterede endnu) — og at det skete et sted, der ligger længere væk end Roskilde.
  8. I termodynamikken kendt som Universets varmedød
  9. Big Bang-teoriens tilhængere mener at have ret, fordi man kan høre, at Big Bang endnu ikke er færdig med at grine over den lille svinestreg, det lavede med de stakkels galakser; det kaldes den kosmiske baggrundsstråling...!
  10. Det var en tirsdag formiddag klokken 09:26, for nu at være helt præcis
  11. Bemærk at Hubble ikke havde en GPS, men benyttede en sekstant, som ikke er helt så præcis, da stjernerne jo flytter sig længere og længere væk fra hinanden.
  12. De, som tror Big Bang-teorien, må anses for at være de største tåber. En eksplosion kan jo ikke skabe noget, men fjerner derimod alt, og det vil jo være dumt at fjerne noget, der ikke er der i forvejen
.


Personlige værktøjer