Bodega
Fra Spademanns Leksikon
| Pussycat Bodega - Her ædes, drikkes og hores når det passer os! |
"Jahhr hawr dhje ikkhje shår gåht"
~ Per Ørum Jørgensen om sit sidste bodeg besøg
"Jeg har det ikke så godt"
~ HC Andersen om sit sidste bodeg besøg
"我不舒服"
~ Anonym kineser om sit sidste bodeg besøg
En bodega (jysk: bodega, bagfra: agedob (også pub, værtshus, taven, bar) er et lille hus eller bygning hvori der forekommer meget glæde. Navnet stammer fra den første af slagsen, der blev bestyret af Bo Dega Larsen. Mange har tit omtalt en bodega som et åndehul fra hverdagens stress og jag. Dette er imidlertid blevet bevist af op til talrige forskerhold fra Kina, eftersom personer oftest griner og konverserer meget mere når de befinder sig på en bodega, i modsætning til normale hverdagserindringer såsom begravelser, toiletbesøg og stumkoncerter.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bivirkninger
Trods det gode image udadtil, og status som velfærdssamfundets mest glade sted, så er bivirkningerne således mange efter et dansk bodegabesøg. Således kan man let opleve en slingrende adfærd som kan være til gene for sine medtrafikanter og cyklister. Det er endnu uvist hvad der skyldes disse unormale adfærd, men talrige kinesiske forskerhold arbejder på sagen. Det har dog helt sikkert noget med ***Error 410*** at gøre.
Derudover kan man som konsekvens af et bodegabesøg også ende i et ægteskab.
[redigér] Klogskab og Vid
Bodegaen er samlingspunktet for alverdens ypperligste filosoffer, småfilosoffer, Professorer, spindoktorer og humorister. Hér kan du lytte til alverdens klogskab, og få indsigt i både klimaforandringer, alkohols manglende indvirkning på leveren, folkeopstanden mod den forfærdelige og uretfærdige rygelov, og ikke mindst: Selvretfærdigheden!
Set dig trygt ved siden af ham med den store cigar, og så vil du på ganske kort tid, og uden på noget som helst tidspunkt at have ytret et eneste ord, blive indført i sandheder om alt om samfund og sex. Mens du forsøger at sluge din øl med ufattelig hast for at slippe, bliver du indviet i ting om mandens ægteskaber, som du vitterligt ikke havde lyst til at vide... Mens han hiver fat i dit ærme, og siger "Sådan ér det virkelig! Forstår du ikke det!?"
Hvis du prøver at rykke til en anden plads, vil du i stedet møde den lokale komiker. Han har engang set noget med Casper Christensen[1], og nu vil han fortælle hele sit repertoire af vittigheder. Når begge to er overstået, vil han gentage dem, og derefter tilføje: "Det sagde hun også i går!". Nu er du fanget i en cyklus, hvor han starter med de to vittigheder "uden", og derefter gentager "med".
Efter et par minutter, føles det som om at Linie 3 aldrig har været morsommere. Efter et kvarter er du klar til at betale dem nogle millioner for deres 87. genforeningsshow. Efter en halv time sidder du apatisk og nikker med, og svarer selv: "Det sagde hun også i går!".
[redigér] Religion
Bodegaen er et tempel, hvor man ærer og tilbeder alkohol. Når du træder ind, er det forventet at du ikke tager skoene af. Du handler ikke respektfuldt over for dine medmennesker eller præsten bartenderen. Du taler ikke pænt om gud eller din kone!
Du kommer og du beder ved at drikke. Bodegatemplets højmesse indeholder 200 bønner. På hverdage er det langt værre!
[redigér] Mindre ting om Bodega
- ↑ Som han absolut ikke syntes var sjov!