And

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

"Hvad er forskellen på en and?
Den går hverken med slips"

~ Chuck Norris


Anden (latin: Anas Platyrhynchos)[1] er en 15-16 centimeter lang fugl. Den hører til svømmeænderne, da den har både køl, mast og en lille optræksskrue i ryggen som via en fjeder driver den lille propel, der er anbragt i andens anus.

[redigér] Noget om dun og dyner

En and er først en ælling.[2] Man bruger andens overfrakke som fyld i andedunsdyner. Som regel piller man indmaden ud, inden man stopper andens fjerdragt ind i en dyne.

Lille-and

En and i hånden er, som bekendt, meget bedre end ti i enden

Derved udnyttes det biologiske faktum, at anden ikke gerne tåler at dens overfrakke stjæles.[3] Dette sker dog ikke herhjemme længere, men kun i Østen.[4]

[redigér] Aftensmaden

Anden er også en ganske populær gæst ved vore spiseborde, hvor Anders And og Andersine er blevet skattede gæster, linje med stegt flæsk med persillesovs de tre små grise.
Opskriftenand kan du finde, hvis du læser om madlavning under ælling.
I øvrigt er det ikke nok at kunne sige som en and, for at være en rap sag. (vits)

[redigér] Kendte personer, der i virkeligheden er ænder

[redigér] Se også

[redigér] Svømmefodsnoter

  1. I flertal hedder de ænder (latin: Anatini), og de er en stamme i underfamilien anatinae, som er en del af familien Egentlige Andefugle (Anatidae).

    [redigér] Ændernes bevægelsesapparat, fjerdragt, fødder og deres fodring

    Den mest almindelige form for and i Danmark er gråand (Anas Platyrhynchos).
    Hos gråænder er hannen især karakteristisk, mest på grund af dens psykedeliske fjerdragt.
    Andens fødder er flade og tæerne forbundet af svømmehud. Anden bevæger benene skiftevis frem og tilbage, og på den måde opstår der superkavitation.
    Ænder kan dog ikke svømme baglæns.
    Ænder fodres ofte af mennesker, da de forefindes i alle parker med bare en smule vand rundt om i Danmark.
    Hvis man vil fodre ænderne, er det bedst at gøre det om vinteren, da de om sommeren finder naturlig føde nok selv

  2. En ung and
  3. Først besvimer anden, hvorved man undgår, at den siger mystiske lyde, mens man sover med dynen, men til sidst dør anden af kulde. Hvis anden ikke er frosset ihjel af dén behandling, bliver den senest dræbt til jul. Der spiser man de ænder, der er til overs efter årets dyneproduktion
  4. Hvor vi importerer dynerne fra
Personlige værktøjer