Aarhus

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg
Aarhus

Fra Hergé's "Tintin og den forsvundne å". Snapshot fra Bruunsbro.

"Hjem til dig og Århus, wuowåh"
~ Mig om min fødeby


Aarhus er Danmarks næststørste by. Med sit opland dækker byen et område på godt 47.300 kvadratkilometer. Mod syd grænser byen til Tyskland.[1] Aarhus Havn og de omkringliggende strande har en kystlinje på ca. 7.500 km. Byen er kendt for at pwne til fodbold, at være hjemsted for store kulturpersonligheder (i Jylland) som fx Thomas Helmig, at have en havn, der ligesom Roskilde Fjord er ved at dø, og for sine racistiske hooligans. Men hvordan startede det hele? Hvilke død-drukne bersærkere faldt om i det våde rajgræs ved det, der senere skulle blive kaldt Aarhusbugten, og tænkte:

30px-Cquote1 svg For fanden, vi gør det s'gu! Vi bygger en by her! Vi gør det!" 30px-Cquote2 svg
En flok stive vikinger om grundlæggelsen af Aarhus


[redigér] Et forsøg på en Århus-historie

[redigér] Ca. År 990

Efter et drukgildeHarald Blåtands kongsgård i Jelling er Høvding Egil den Fodkolde nået til kysten nord for vore dages Skanderborg. Han får et nyseanfald og rammer en stiv alf i hovedet med en snotklat. Alfen tager denne ret ubehøvlede gestus meget personligt, og tvinger med en forbandelse Egil til at måtte slå sig ned her med sine mest tykpandede mænd og opkalde byen efter den lyd, han sagde, da han snottede på alfen: "Aar-husch!" Ideen vinder bred applaus fra hans rådgivere, og Egil får snart tvangsflyttet hele sin hird med familie til det nye bosted. Da vikingerne kun havde den ældre futark (runer) at skrive med, måtte de stave byens navn Aros.

[redigér] Omkring 1050

Magnus den Gode, Konge af Danmark og Norge og søn af Olav den Hellige og Psykopatiske, præger mønter i Aarhus, men grundet indtagelsen af for meget norsk brændevin, kalder mønterne byen for "Arosei". Denne stavefejl holdes ved lige frem til reformationen.

[redigér] 1862

Jernbanen kommer til Aarhus.

Byens lange enevælde som Jyllands Kongeby bliver revet lidt ned, da jernbanen fra Fredericia føres op til Aarhus. Og monopolet bliver revet fuldstændig ned i 1936, da den (i vore dage) gamle Lillebæltsbro åbnes.

[redigér] 1953

Jeg bliver født søndag 25. oktober i kælderen under Villa Amy, Kastaniegade 2 på Frederiksbjerg i det nordlige Aarhus. Selvfølgelig fødes jeg med en guldske i munden, og selvfølgelig var far fuld igen. Helligånden assisterede som narkoselæge.

[redigér] 1966

Gnags dannet

I 1966 spiller et band af unge mænd i vinduet hos boghandleren i Skjern. Disse fem unge mænd skal senere gå over i dansk rockhistorie, som det sen-20. århundredes mest elskede og forhadte band, Gnags. Med sange som "Lav Fiol Over Aarhus" & "Når jeg bli'r Vammel", giver de den by, de holder så meget af, i overflod af god såvel som dårlig PR. Men alting har en ende.[2] Peter A.G. bor nu på deltid i en stor lejlighed, der strækker sig fra Sortedams- til Peblingesøen i det indre København, hvor han dyrker undulater og andre unge fugle[3] (engelsk: birds).

[redigér] 1971

Aarhus Sporveje lukker, men fortsætter

I 1971 lukker den sidste sporvejslinje i Aarhus, men navnet Aarhus Sporveje bibeholdes af busafdelingen, i modsætning til Københavns Sporveje, der var kloge nok til i midten af 70'erne at skifte navn til HT, for at undgå at forvirre turister og udenbys kunder.[4] Med privatiseringen under selskabet Midttrafik vil busselskabet Aarhus Sporveje dog inden for en overskuelig fremtid skifte navn til Midttrafik. Busselskabet håber, at dette vil kunne koordineres med at Aarhus atter får sporvogne (Letbanen).

[redigér] 2003

Bruuns Galleri åbner

I forbindelse med Aarhus Hovedbanegård åbnes Aarhus' første Fisketorvet-klon, Bruuns Galleri, for at aflaste Magasin på Åboulevarden. Dette er første skridt på vejen til en resocialisering af Aarhus.


[redigér] Musikbyen Aarhus

Alle i Danmark, der på et eller andet tidspunkt har haft et musikinstrument i hånden, er enten født i Aarhus og/eller er flyttet dertil inden konfirmationsalderen. Efter konfirmationen i Aarhus Domkirke slingrede de straks ned ad Vestergade og ind i gården ved nummer 58, hvor både folkemusikken, jazzen og alle andre kendte musikformer opstod under en flere år lang jam-session.

Ud over Gnags kan i flæng nævnes Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig og Elvis.

[redigér] Festuge

Hvert år når Gnags og de andre lokale bands tager til Roskilde for at spille, afholdes der festuge i Aarhus med rigtig musik udefra. Festugen åbner hvert år den sidste fredag i august; dog væltes hegnet på Bispetorv altid et par dage før.

[redigér] Trafik i Aarhus

Århusianerne er fredelige bilister, som bevæger sig i et adstadigt tempo gennem byen. Dette forhold er muligvis tillært, for engang efter 1980 blev alle trafiklys i Aarhus indstillet på super-slow, så trafikanterne rigtig kunne få tid til at nyde byens liv. Især trafiklys, hvor en større trafikåre mødes med fx en skovsti eller en cykelparkering, er i Aarhus indstillet til at lyse grønt i fire minutter for absolut ingen trafik, hvorefter bilkøen på 600 meter i begge tværgående retninger får 12 sekunder til at slippe over.[5]

[redigér] Indvandrere

I Aarhus er ca. 47% af indbyggerne indvandrere. Indvandrere kan kendes på det sprog de snakker, fx Walla. Politiet tør ikke at gøre noget ved indvandrerne, da de er udstyret med håndgranater, Kalashnikov-rifler og taktiske atomvåben. Deres foretrukne transportformer er sorte BMW'er og et 18 meter langt transportmiddel, der er gult og lugter af hvidløg, kendt som linje 18.

Indvandrere kendes også ved deres navne, som fx Mohammed, Preben, René, Dennis, Ercmed og Khalaf (de to sidste kun for somaliere)

Nogle indvandrere kan selvantænde, hvis de spiser for meget khat, og det anbefales derfor ikke at opholde sig i nærheden af dem.

[redigér] Tydsk fussnote mit Mehr

  1. tysk hedder byen Jahrhaus!!!
  2. Og regnorme har tvende
  3. Fransk: les petites filles et les garçons
  4. Og - selvfølgelig - for at narre fjenden
  5. Det er sandt! Prøv at køre en tur ad kystvejen langs Aarhus Havn med alt det grimme, nye byggeri
Personlige værktøjer
Andre sprog