24. april

Fra Spademanns Leksikon, den både frie og sande virkelighed

Skift til: Navigation, søg

Den 24. april hedder Albertus og er opkaldt efter en reklamefotograf bosat lidt udenfor Esbjerg, der i 2007 optrådte i Kanal 4-programmet "Singleliv", hvor man fulgte hans forsøg på at finde en "Babe". Grundet dårlig research troede han at en "babe" var et tobenet hunkønsvæsen af arten homo sapiens sapiens og ikke et firebenet pattedyr af arten sus domesticus. Han vedblev derfor med at blive single, medens fyren fra Herning med en komplet samling af SunMaid rosiner vistnok endte med at få scoret... ...vi fandt dog aldrig rigtigt ud af præcist hvad!

[redigér] Begivenheder

  • 1061 - Halleys komet forsøger at invadere England, men afvises ved grænsen grundet et udløbet pas.
  • 1877 - Rusland erklærer krig mod det Osmanniske Rige, til sidstnævntes store overraskelse. - De anede slet ikke at de eksisterede!
  • 1903 - Mellemskoleeksamen indføres til stor forargelse for en lang række oldschool hiphoppere.
  • 1920 - Jørgen Clevin klipper selv sin navlestreng over og slår sin første streg.
  • 1949 - Sukkerrationeringen i England ophæves, og Sweet begynder straks at turnere igen.
  • 1955 - Klaus Riskær Pedersen får i stedet for en fødselsattest udstukket et gældsbevis.
  • 1961 - Grundet besparelser indsætter Sverige atter orlogsskibet Vasa, der sank på jomfrurejsen i 1628, i den svenske flåde.
  • 1964 - Den Lille Havfrue taber hovedet, da den tilfældigvis ser en plakat med The Beatles.
  • 1977 - Ole Monty, dansk skuespiller og stifter af Monty Phytons flyvende cirkus dør under udførelsen af en tredobbelt salto hen over den spanske inkvisition.
  • 1981 - Den første IBM PC introduceres på markedet. Folk foretrækker dog stadigvæk deres Playstation 3.
  • 1998 - Danmark skifter møntfod fra kroner til gær. Svend Gæhrs føler sig lige pludselig meget værdifuld, og tager lån i sig selv til en ny udestue.
  • 2001 - Ericsson og Sony-boy skifter til duet-abonnement.
  • 2005 - Efter en solid Pava-behandling indsættes Benedikt 16. som den katolske kirkes 265. pave.
  • 2009 Ved forskningens døgn lykkedes det de nænsomt udpakkede og pænt opstillede forskere at klone 47 kopier af Lone Dybkjær, inden nogen skyndsomt får dem pakket ned igen. Forskerene forbliver nedpakkede indtil næste års forskningens døgn, for man skal ikke kunne sige at der ikke forskes her i landet... ..selv om det kun er på denne ene dag om året det sker.
Personlige værktøjer
Andre sprog