Åst
Fra Spademanns Leksikon
[redigér] Opgang og fald
Bebyggelsen blev oprindeligt anlagt som så mange andre landsbyer med både kirke og mejeri, og det gik ikke længe inden man fik specialiseret sig i ostefremstillingens ædle kunst, hvorfor byen hurtigt fik navnet "ost".
Særligt eftertragtet var mejeriets specialost "Sorte Sara", som der blev kvadet om og sukket efter i det ganske land. Men gode ting forgår jo let, og selvom ost har godt af at modne har de også en sidste salgsdato, og således også med "Ost", som den stadig hed, thi i midten af 1300-tallet brød den sorte død ud, og grundet den manglende lærdom (Ja, Haarder var skam også undervisningsminister dengang), nåede folk frem til at den sorte død måtte skyldes osten "Sorte Sara", thi sådan et navnesammenfald kunne ikke være tilfældigt.
Hele riget, samt enkelte muslimske lande[1], valgte derfor at boycotte mejeriet i "Ost", der måtte lukke, og de arbejdsløse mejeriarbejdere flyttede væk, hvorfor der ikke var nogen til at yde kirketiende, hvorfor også den måtte lukke og forfalde, for til sidst at ende som den ruinhob den er i dag.
[redigér] Hvad var det nu med det navn?
Og navnet? -Ja, da de få tilbageværende helst ville glemme hele missæren, valgte de at ændre det første bogstav lidt, så landsbyen kom til at hedde Åst, og så for eftertiden ellers kun spise syltetøj på morgenbrøddet!
